Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

31. august 2021

 

Afbud: ingen

 

  1. Nyt fra skolelederen.

Personalets tur til Hotel Viking. Elever til og fra skolen. Trafiksikkerhedsprojektet. Ansættelsen af ny medarbejder primært til Strukturklassen. Coronaupdate. NT og 200.000 kr. puljen.

  1. Erfaringer fra Corona-perioden og øget frihedsgrader: Information/beslutning

Op mod sommerferien blev der på landsplan vedtaget en aftale om ”Udvidede frihedsgrader” ift. 4 områder på folkeskoleområdet. Ligeledes blev der i bla. Skolebestyrelsesregi opsamlet erfaringer fra Coronaperioden, som måske kunne give mening at fortsætte med, Corona eller ej. Vi er blevet bedt fra forvaltningen om at forholde os til de muligheder der er i det. Ligeledes som med Kostpolitikken, vil der blive arbejdet sideløbende med emnet med personalet, hvorfor vi foreslår en arbejdsgruppe fra bestyrelsen, som udarbejder anbefalinger/oplæg til den samlede bestyrelse.

Der arbejdes med dette i et underudvalg både på bestyrelsesniveau og skoleniveau. Bestyrelsen ønsker at høre om personalets erfaringe.

  1. Kostpolitik på Hals Skole. Skal den revideres i sin nuværende form? Information/beslutning

Henvendelse fra en forælder er vedhæftet. Altid en god ide, at forholde sig til de retningslinjer som tidligere er blevet besluttet, hvilket kommunens nye ”Måltidspolitik” også kræver. Jeg har vedhæftet skolens nuværende retningslinje på området, ”Måltidspolitikken” og forældrehenvendelsen. Skolens ledelse foreslår at der laves en arbejdsgruppe i bestyrelsen, som sideløbende, i fællesskab med skolens pædagogiske ansatte og ledelse, kan udarbejde et forslag/oplæg til konkret behandling til næste bestyrelsesmøde med mindre at der kan træffes beslutning inden da.

Der indhentes data fra personalet, og derefter arbejdes der med princippet (politikken) i et underudvalg. Udover udvalget i bestyrelsesregi, arbejdes der også på personaleplan samt i elevrådet.

Udvalget: Annemette, Michael, Ann, JR/SF. 

SF/JR indkalder til udvalgsarbejde!

  1. Forslag til ændring på tosprogsområdet Information/beslutning

Slides med høringsmateriale er vedhæftet. På Hals Skole har vi pt. 4-5 elever som er tosprogede. Forslaget tilsiger fortsat primær indskrivning på distriktsskolen, med mulighed for suppl. Uv. i mindre moduler på kompetenceskole. Skoleledelsen på Hals Skole vurderer på baggrund af materialet ikke at der skrives høringssvar. 

Godkendt

  1. Nyt fra Bestyrelsesformanden: Information

Temaeftermiddag ved Coronaerfaringer, indkaldt af Skoleforvaltningen.

Michael, Dennis, Jesper Kamp deltager i mødet på Filstedvejens Skole.

  1. Tanke om bestyrelsens fremtidige sammensætning. Drøftelse

Jesper K åbnede kort op for en generel snak på bestyrelsesmødet inden sommerferien om, at han ikke forventede at stille op til næste valgperiode.  Bestyrelsen opfordres derfor til at kunne tale ind i, til fremtidige møder, at uddelegere flere af de formandsrelaterede møder, så bestyrelsen var bedre forberedt på fremtiden som kommer. Punktet tages derfor op igen til næste møde efter sommerferien.

Emnet blev kort drøftet igen. Der blev nævnt og konstateret at bestyrelsen er god til allerede at byde ind med hver sine kompetencer, så opgaver ikke kun løses af få bestyrelsesvalgte.

  1. Plan for året. Drøftelsespunkter. Status på udvalgsarbejde Information/beslutning

En mindre gennemgang af årets møder, herunder med fokus på vores drøftelsespunkter i udvalgsarbejdet.

2021: 31/8, 6/10, 9/12. 2022: 15/2, 27/4, 16/6

Temadage tidspunkter?

Jesper Kamp og SF kommer snarligt med bud på datoer for Temadage.

  1. Evt

Der blev aftalt at skolebestyrelsens valgte medlemmer ville fortælle kort om bestyrelsens arbejde til kommende Forældremøder i de mindste klasser

Bestyrelsesmedlemmerne var kort forbi skolens Gl. gymnastiksal for at se et pågående mindre renoveringsprojekt, hvilket gør at salen fremadrettet kan benyttes af skolens børn og personale.