Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Information vedr. trivsel, inklusion og SSP

 

Information vedr. trivsel, inklusion og SSP

 

Hvis man ønsker at få hjælp til sit barns trivsel, kan man henvende sig til skolen. Her prioriterer skolen indsatsen, da der findes mange forskellige løsninger i forhold til den enkelte elevs udfordringer.

Trivselspersoner

En trivselspersons arbejde består i at forebygge mistrivsel og hjælpe de elever, der i perioder kan have det svært. Der kan også i perioder arbejdes med klassers trivsel.

Trivselspersonen på Hals skole er Anne Mette Boddum Thomsen

Anne Mette er inklusionspædagog

Inklusionsvejleder

Inklusionsvejlederen har en både forebyggende og indgribende opgave med hensyn til at arbejde med inklusions- og trivselsopgaver.

Inklusionsvejlederen på  Hals Skole er Ditte Albertsen


Trivselsforum

Trivselsforum er et tværsektorielt mødeforum, der holder ca. 12 møder om året. Her kan tages sager op, der ikke i forvejen er kendt i familiegruppen. Sagerne kan enten være anonymiseret eller kan tages op med forældrenes godkendelse. På møderne kan lærere/pædagoger samt forældre og evt. elever deltage. 

På mødet belyses sagen via en god dialog, hvor alle mødets deltagere har mulighed for at komme med bidrag. 

Mødet afsluttes med ideer til handlemuligheder, og der aftales evt. et opfølgende møde i Trivselsforum.

Medlemmer Trivselsforum kan være:

  • Skolens ledelse
  • Sundhedsplejerske
  • Skolepsykolog fra PPR
  • Socialrådgiver fra familiegruppen


SSP

SSP står for samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi. 

Der er på Hals Skole ca. 4 årlige møder, hvor skolens ledelse også deltager. Der kan endvidere planlægges SSP-møder ad hoc efter behov.

SSP-læreren står for det forebyggende arbejde på skolen omkring misbrug, kriminalitet og socialt udsatte børn.

  • Skolens SSP-lærer er Nicolaj Grønberg Jensen

 

Sundhedsplejerske

Desuden er skolesundhedsplejerske Birgitte Rosenberg en aktiv del af trivselsarbejdet på skolen. Birgitte sidder med i skolens trivselsforum og har sundheds- og trivselssamtaler på nogle klassetrin. I skolens trivselsarbejde indgår Birgitte i samarbejde med skolens pædagogiske personale og skolens trivselspersoner efter behov.

Se i øvrigt under sundhedstjenesten på skolens hjemmeside, hvor træffetider og sundhedsplejerskens øvrige funktioner og opgaver er beskrevet.